📜 DET DANSKE DEMOKRATI OG GRUNDLOVEN
📚 Indhold
Udforsk emnet for en bedre forståelse
1️⃣ Det danske demokrati og Grundloven
## 🇩🇰 **DET DANSKE DEMOKRATI OG GRUNDLOVEN**
Det **danske demokrati** har udviklet sig gennem næsten **175 år** og er blevet formet af både **danske og internationale ideer** om **folkestyre, frihed og retssikkerhed**. Det har mange ligheder med andre europæiske demokratier, men har samtidig bevaret sin **egen særlige danske form**.
---
### 🏛️ **1. Grundloven – Danmarks Forfatning**
#### 📜 **Baggrund og betydning**
- **Grundloven** (Danmarks Riges Grundlov) er **Danmarks forfatning** og udgør **den juridiske ramme for demokratiet**.
- Indeholder **89 paragraffer** med de grundlæggende regler for:
- Folketinget (den lovgivende magt)
- Regeringen (den udøvende magt)
- Domstolene (den dømmende magt)
- **Sikrer borgernes grundlæggende rettigheder** og sætter **grænser for statens magt**.
#### 📅 **Historisk udvikling**
| År | Begivenhed | Betydning |
|----|-------------|------------|
| **1660–1661** | Indførelse af **enevælde** | Kongen fik ubegrænset magt (Kongeloven 1665) |
| **1849** | Første **demokratiske grundlov** | Kongens magt deles med folkevalgte – **5. juni** bliver **Grundlovsdag** |
| **1866** | Første ændring | Begrænsede demokratiske rettigheder for nogle borgere |
| **1901** | **Systemskiftet** | Kongen må acceptere, at regeringen skal have **Folketingets støtte** (parlamentarisme) |
| **1915** | Ny grundlov | **Kvinder og tjenestefolk får valgret** |
| **1920** | Mindre ændringer | Sønderjyllands genforening med Danmark |
| **1953** | Nuværende grundlov | Indførte **et étkammersystem**, **tronfølgelov for kvinder**, og **parlamentarisme** skrevet direkte ind i Grundloven |
| **1978** | **Valgretsalder sænket til 18 år** | Demokratiet udvides til de unge |
#### 🧱 **Karakteristika ved Grundloven**
- **Kort tekst** men **stor betydning** – en **fast, men fleksibel ramme** for folkestyret.
- **Sproget er gammeldags**, men **principperne er stadig gyldige**.
- Meget **svær at ændre**:
- Kræver **flertal i Folketinget** → **nyvalg** → **flertal igen** + **folkeafstemning**.
- Dette beskytter **mindretal** mod **tilfældige flertalsbeslutninger**.
---
### ⚖️ **2. Magtens tredeling – Et grundprincip i demokratiet**
Grundloven indførte i 1849 **magtens tredeling** for at undgå magtmisbrug:
| Magt | Institution | Opgave |
|-------|--------------|--------|
| **Lovgivende magt** | Folketinget + Regeringen | Vedtager love |
| **Udøvende magt** | Regeringen og ministerierne | Gennemfører og administrerer lovene |
| **Dømmende magt** | Domstolene | Dømmer i sager mellem borgere og stat |
🔹 **Formål:** At forhindre, at én magt får for meget kontrol. De tre magter skal **kontrollere og balancere hinanden.**
Dette princip findes i næsten alle moderne demokratier.
---
### 🗳️ **3. Folkestyrets funktion – Repræsentativt og parlamentarisk demokrati**
#### 🧑⚖️ **Repræsentativt demokrati**
- Danmark har et **repræsentativt (indirekte) demokrati**:
- **Befolkningen vælger** repræsentanter til **Folketinget**, som træffer beslutninger på folkets vegne.
- Ved **valg** afgør vælgerne, hvem der skal **styre landet**.
- I særlige tilfælde afholdes **folkeafstemninger**, hvor **borgerne selv stemmer direkte** om et spørgsmål (fx EU, tronfølge, retsforbehold).
#### 🏛️ **Parlamentarisme**
- Indført i praksis i **1901**, skrevet ind i Grundloven **1953**.
- En regering må **ikke have et flertal imod sig** i Folketinget.
- Dermed afgør **vælgerne indirekte**, hvem der får **regeringsmagten**.
---
### 🧑🤝🧑 **4. Det lokale selvstyre og borgerindflydelse**
#### 🏘️ **Lokalt demokrati i kommuner og regioner**
- Grundloven giver kommunerne **selvstyre**.
- Borgerne vælger **kommunalbestyrelser og regionsråd**, som træffer beslutninger om:
- Skoler, ældrepleje, lokal infrastruktur, miljø, kultur.
- Lokalt selvstyre sikrer **borgerinddragelse tæt på hverdagen**.
#### 👨👩👧 **Demokrati i hverdagen**
- Borgerne kan deltage i **skolebestyrelser**, **boligforeninger**, **arbejdspladsudvalg** m.m.
- Det lokale demokrati styrker **ansvarsfølelse og fællesskab**.
---
### 🧱 **5. Aktører i det danske folkestyre**
Demokratiet bygger ikke kun på Folketinget og regeringen – mange aktører påvirker beslutningerne:
- **Politiske partier** – organiserer folkevalgte, udarbejder politik.
- **Organisationer og foreninger**:
- **Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)** – repræsenterer lønmodtagere.
- **Dansk Arbejdsgiverforening (DA)** – repræsenterer arbejdsgivere.
- **Erhvervs- og miljøorganisationer** – varetager interesser for brancher og miljø.
Disse organisationer spiller en vigtig rolle i **det politiske samarbejde og kompromis** mellem forskellige samfundsinteresser.
---
### 👑 **6. Monarkiet – Et ceremonielt statsoverhoved**
- Danmark er et **konstitutionelt monarki**:
- Statsoverhovedet er en **monark** (konge eller dronning).
- **Kongen eller dronningen har ingen politisk magt** – kun **repræsentative og ceremonielle opgaver.**
📅 **Eksempel:**
- **Dronning Margrethe II (1940–2024)** modtog **Ukraines præsident Zelensky** i 2023 på officielt statsbesøg.
🔹 Ligesom i **Sverige, Norge, Belgien, Storbritannien** har Danmark en **arvelig monark**, men **regeringen og Folketinget har den reelle magt**.
---
### 🕊️ **7. Grundlæggende rettigheder i Grundloven**
Grundloven beskytter **borgernes friheds- og menneskerettigheder**. Disse rettigheder udgør **fundamentet for et demokratisk samfund**:
| Rettighed | Indhold |
|------------|----------|
| **Ytringsfrihed (§77)** | Ret til frit at udtrykke sine meninger under ansvar for domstolene |
| **Forsamlingsfrihed (§79)** | Ret til fredeligt at samles uden forudgående tilladelse |
| **Foreningsfrihed (§78)** | Ret til at danne foreninger og organisationer |
| **Religionsfrihed (§67)** | Ret til frit at udøve sin tro |
| **Ejendomsret (§73)** | Staten må kun tage ejendom mod erstatning |
| **Personlig frihed (§71)** | Ingen må frihedsberøves uden lovhjemmel |
| **Privatlivets fred** | Beskyttelse mod vilkårlige indgreb i privatlivet |
| **Ligestilling (§71, §73)** | Loven beskytter borgerne uanset køn og social status |
🔹 Disse rettigheder beskytter **individet og mindretal** mod **flertallets magtmisbrug** og statens vilkårlighed.
---
### ⚖️ **8. Statsborgerskab og Grundlovens bestemmelser**
- Kun **Folketinget** kan tildele **dansk indfødsret (statsborgerskab)** gennem lov.
- Dette sikrer **politisk kontrol** med, hvem der får ret til **danske borgerrettigheder**.
---
### 🧩 **9. Debatter om Grundloven i nutiden**
Selvom Grundloven har fungeret godt i mere end 170 år, diskuteres det fortsat, om den bør **moderniseres**:
- **Sproget** er gammeldags og kan give indtryk af, at **kongen stadig har magt**.
- Nogle mener, at **menneskerettigheder** bør skrives tydeligere ind.
- Andre vil justere reglerne for **Danmarks internationale samarbejde (EU, NATO)**.
- Mange mener dog, at man **ikke skal ændre en velfungerende Grundlov**.
---
### 🧠 **OPSAMLING — NØGLEBEGREBER OG ÅRSTAL**
| Begreb | Forklaring |
|---------|-------------|
| **Grundloven** | Danmarks forfatning fra 1849 (senest revideret 1953) |
| **Parlamentarisme** | Regeringen må ikke have flertal imod sig i Folketinget |
| **Repræsentativt demokrati** | Borgerne vælger politikere, der styrer på deres vegne |
| **Magtens tredeling** | Lovgivende, udøvende og dømmende magt er adskilt |
| **Frihedsrettigheder** | Borgernes grundlæggende rettigheder beskyttet af Grundloven |
| **Lokalt selvstyre** | Kommuner styrer lokale anliggender |
| **Konstitutionelt monarki** | Dronningen er statsoverhoved uden politisk magt |
---
### 🧭 **KERNESÆTNING TIL EKSAMEN**
> **Det danske demokrati bygger på Grundloven fra 1849, hvor magten deles mellem Folketinget, regeringen og domstolene. Borgerne har frihedsrettigheder, og parlamentarismen sikrer, at regeringen kun kan sidde, hvis den har Folketingets tillid.**
📘 Resumé
Kortfattet oversigt over nøgleemner og temaer til hurtig repetition
📘 Sammenfattende oversigt
1️⃣
# Det Danske Demokrati
**Udviklet over ~175 år**. Påvirket af **inden-/udenlandske begivenheder + ideer**. **Fælles med europæiske demokratier**, men **egen form**.
**Bygger på**: **Grundloven** (nationalt demokrati i **Folketinget**). Regler for **Folketing, regering, domstole**. **Grænser for statsmagt** + **borgerrettigheder**.
**Stærk tradition**: **Lokalt demokrati + selvstyre** (dybe historiske rødder). **Kommuner** varetager lokale spørgsmål.
- **Lokalt demokrati**: Indflydelse via **skolebestyrelser, boligforeninger, arbejdspladsudvalg**.
**Aktører**: **Organisationer/foreninger** (f.eks. **FH, DA**, erhverv-, miljøorganisationer).
## Tidslinje: Den Danske Styreform
### Grundloven – Danmarks Forfatning
- **Danmarks Riges Grundlov**: **89 paragraffer** – grundlæggende regler/principper.
- **Sikrer rettigheder/friheder**.
- **5. juni 1849**: **Første demokratiske grundlov** → **Grundlovsdag**.
- **Før**: **Enevælde** (1660-61, **Kongeloven 1665**).
- **Ændring**: Kongemagt delt med **folkevalgte**.
- **1901 Systemskiftet**: **Parlamentarisme** – Folketinget bestemmer **regeringsmagt**.
- **Valgret udvikling**:
- **1849**: Kun **mænd >30 år** (ej fattighjælp, ej umyndiggjort, fast bopæl, uberygtet).
- **1915**: **Kvinder + tjenestefolk**.
- **1978**: **Valgretsalder 18 år**.
- **Ændringer**: **1866, 1915, 1920, 1953** (nuværende).
- **Principper/tekst**: Meget fra **1849**.
- **Karakter**: **Fast, rummelig ramme** – generel formulering → tilpasning uden ændringer.
- **Ændring vanskelig**: **Folketing + befolkning** (folkeafstemning).
- **Beskyttelse**: Mod **flertalsmisbrug**.
- **Sprog**: **1849-stil** → kongen synes central (i praksis: **regeringen**).
- **Debat**: Modernisering, bedre **rettighedsbeskyttelse**, **internationalt samarbejde**.
- **Modargument**: Velfungerende → ingen ændring nødvendig.
## Hvad Siger Grundloven?
- **Øverste lov** – **Folketing/regering** må ikke bryde.
- **Regler om**:
- **Statsorganer**: Folketing, regering, domstole + forhold.
- **Valg** til Folketinget.
- **Lovvedtagelse**.
- **Udenrigsforhold**.
- **Folkekirke**.
- **Lokalt selvstyre**.
- **Borgerrettigheder**.
- **Repræsentativt demokrati**: **Vælger repræsentanter** → beslutninger på vegne af folk.
- **Regnskab**: Valgdagen.
- **Indirekte**, men **folkeafstemninger** (direkte).
- **Parlamentarisme** (indføjet 1953): Regering **ikke flertal imod** i Folketinget.
- **Vælgerne bestemmer** regeringsmagt.
- **Magtens tredeling** (1849):
1. **Lovgivende**: **Folketing + regering**.
2. **Udøvende**: **Regeringen** (via ministerier).
3. **Dømmende**: **Domstole** (konflikter, straffesager).
- **Formål**: **Kontrol/begrænsning** → ingen **centralisering/misbrug** → **borgerbeskyttelse**.
- **Statsoverhoved**: **Monark** (arvelig, **ingen politisk magt**).
- **Opgaver**: Ceremonielle, **repræsentation** (f.eks. udland).
- **Sammenligning**: Sverige, Norge, Belgien, UK.
- **Ikke**: Folkevalgt præsident (Frankrig, USA).
(Foto: **Dronning Margrethe 2.** (1972-2024) med Ukraines præsident Zelensky 2023. Foto: Kongehuset.)
- **Statsborgerskab**: Kun ved **lov** (regering + Folketing).
- **Friheds-/menneskerettigheder**:
- **Ytringsfrihed** (under domstolsansvar).
- **Forsamlingsfrihed**.
- **Foreningsfrihed**.
- **Personlig frihed**.
- **Religionsfrihed**.
- **Ejendomsret**.
- **Privatlivets fred**.
- **Beskyttelse**: **Enkeltborger + mindretal** mod **flertalsmisbrug**.
## Oversigt: Nøgleprincipper i Dansk Demokrati
| Princip | Beskrivelse |
|---------|-------------|
| **Grundlov** | Øverste lov; 89 §§; fra 1849 (1953-version) |
| **Parlamentarisme** | Regering må ikke have flertal imod i FT |
| **Magtens tredeling** | Lovgivende (FT+reg.), udøvende (reg.), dømmende (domstole) |
| **Repræsentativt** | Folkevalgte i FT; indirekte + folkeafstemninger |
| **Lokalt selvstyre** | Kommuner + hverdagsdemokrati (skole, bolig, arbejde) |
| **Rettigheder** | Ytrings-, forsamling-, religionsfrihed m.m. |
| **Monarki** | Ceremonielt; ingen politisk magt |
Brug dette resumé til sidste-øjebliks repetition inden din indfødsretsprøve..
🧠 Mindmap
Visuel oversigt over vigtige tidsperioder og begivenheder.
🧠 Mindmap Overview
🃏 Flashcards
Test din hukommelse med spørgsmål-svar-kort.
🃏 Flashcards
Indtast antallet af flashcards, du vil generere:
🧩 Hurtig test
Udfordr dig selv med korte emnebaserede quizzer.
🧩 Hurtig test
Indtast antallet af spørgsmål, du vil have genereret:
📚 Indhold
Udforsk emnet.
📘 Resumé
Kortfattet oversigt til hurtig repetition 🇩🇰.
🧠 Mindmap
Visuel oversigt over vigtige æraer og begivenheder 🇩🇰.
🃏 Flashcards
Test din hukommelse med spørgsmål-svar-kort.
🧩 Hurtig test
Udfordr dig selv med korte emnebaserede quizzer.
📚 Indhold
1️⃣ Det danske demokrati og Grundloven
## 🇩🇰 **DET DANSKE DEMOKRATI OG GRUNDLOVEN**
Det **danske demokrati** har udviklet sig gennem næsten **175 år** og er blevet formet af både **danske og internationale ideer** om **folkestyre, frihed og retssikkerhed**. Det har mange ligheder med andre europæiske demokratier, men har samtidig bevaret sin **egen særlige danske form**.
---
### 🏛️ **1. Grundloven – Danmarks Forfatning**
#### 📜 **Baggrund og betydning**
- **Grundloven** (Danmarks Riges Grundlov) er **Danmarks forfatning** og udgør **den juridiske ramme for demokratiet**.
- Indeholder **89 paragraffer** med de grundlæggende regler for:
- Folketinget (den lovgivende magt)
- Regeringen (den udøvende magt)
- Domstolene (den dømmende magt)
- **Sikrer borgernes grundlæggende rettigheder** og sætter **grænser for statens magt**.
#### 📅 **Historisk udvikling**
| År | Begivenhed | Betydning |
|----|-------------|------------|
| **1660–1661** | Indførelse af **enevælde** | Kongen fik ubegrænset magt (Kongeloven 1665) |
| **1849** | Første **demokratiske grundlov** | Kongens magt deles med folkevalgte – **5. juni** bliver **Grundlovsdag** |
| **1866** | Første ændring | Begrænsede demokratiske rettigheder for nogle borgere |
| **1901** | **Systemskiftet** | Kongen må acceptere, at regeringen skal have **Folketingets støtte** (parlamentarisme) |
| **1915** | Ny grundlov | **Kvinder og tjenestefolk får valgret** |
| **1920** | Mindre ændringer | Sønderjyllands genforening med Danmark |
| **1953** | Nuværende grundlov | Indførte **et étkammersystem**, **tronfølgelov for kvinder**, og **parlamentarisme** skrevet direkte ind i Grundloven |
| **1978** | **Valgretsalder sænket til 18 år** | Demokratiet udvides til de unge |
#### 🧱 **Karakteristika ved Grundloven**
- **Kort tekst** men **stor betydning** – en **fast, men fleksibel ramme** for folkestyret.
- **Sproget er gammeldags**, men **principperne er stadig gyldige**.
- Meget **svær at ændre**:
- Kræver **flertal i Folketinget** → **nyvalg** → **flertal igen** + **folkeafstemning**.
- Dette beskytter **mindretal** mod **tilfældige flertalsbeslutninger**.
---
### ⚖️ **2. Magtens tredeling – Et grundprincip i demokratiet**
Grundloven indførte i 1849 **magtens tredeling** for at undgå magtmisbrug:
| Magt | Institution | Opgave |
|-------|--------------|--------|
| **Lovgivende magt** | Folketinget + Regeringen | Vedtager love |
| **Udøvende magt** | Regeringen og ministerierne | Gennemfører og administrerer lovene |
| **Dømmende magt** | Domstolene | Dømmer i sager mellem borgere og stat |
🔹 **Formål:** At forhindre, at én magt får for meget kontrol. De tre magter skal **kontrollere og balancere hinanden.**
Dette princip findes i næsten alle moderne demokratier.
---
### 🗳️ **3. Folkestyrets funktion – Repræsentativt og parlamentarisk demokrati**
#### 🧑⚖️ **Repræsentativt demokrati**
- Danmark har et **repræsentativt (indirekte) demokrati**:
- **Befolkningen vælger** repræsentanter til **Folketinget**, som træffer beslutninger på folkets vegne.
- Ved **valg** afgør vælgerne, hvem der skal **styre landet**.
- I særlige tilfælde afholdes **folkeafstemninger**, hvor **borgerne selv stemmer direkte** om et spørgsmål (fx EU, tronfølge, retsforbehold).
#### 🏛️ **Parlamentarisme**
- Indført i praksis i **1901**, skrevet ind i Grundloven **1953**.
- En regering må **ikke have et flertal imod sig** i Folketinget.
- Dermed afgør **vælgerne indirekte**, hvem der får **regeringsmagten**.
---
### 🧑🤝🧑 **4. Det lokale selvstyre og borgerindflydelse**
#### 🏘️ **Lokalt demokrati i kommuner og regioner**
- Grundloven giver kommunerne **selvstyre**.
- Borgerne vælger **kommunalbestyrelser og regionsråd**, som træffer beslutninger om:
- Skoler, ældrepleje, lokal infrastruktur, miljø, kultur.
- Lokalt selvstyre sikrer **borgerinddragelse tæt på hverdagen**.
#### 👨👩👧 **Demokrati i hverdagen**
- Borgerne kan deltage i **skolebestyrelser**, **boligforeninger**, **arbejdspladsudvalg** m.m.
- Det lokale demokrati styrker **ansvarsfølelse og fællesskab**.
---
### 🧱 **5. Aktører i det danske folkestyre**
Demokratiet bygger ikke kun på Folketinget og regeringen – mange aktører påvirker beslutningerne:
- **Politiske partier** – organiserer folkevalgte, udarbejder politik.
- **Organisationer og foreninger**:
- **Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)** – repræsenterer lønmodtagere.
- **Dansk Arbejdsgiverforening (DA)** – repræsenterer arbejdsgivere.
- **Erhvervs- og miljøorganisationer** – varetager interesser for brancher og miljø.
Disse organisationer spiller en vigtig rolle i **det politiske samarbejde og kompromis** mellem forskellige samfundsinteresser.
---
### 👑 **6. Monarkiet – Et ceremonielt statsoverhoved**
- Danmark er et **konstitutionelt monarki**:
- Statsoverhovedet er en **monark** (konge eller dronning).
- **Kongen eller dronningen har ingen politisk magt** – kun **repræsentative og ceremonielle opgaver.**
📅 **Eksempel:**
- **Dronning Margrethe II (1940–2024)** modtog **Ukraines præsident Zelensky** i 2023 på officielt statsbesøg.
🔹 Ligesom i **Sverige, Norge, Belgien, Storbritannien** har Danmark en **arvelig monark**, men **regeringen og Folketinget har den reelle magt**.
---
### 🕊️ **7. Grundlæggende rettigheder i Grundloven**
Grundloven beskytter **borgernes friheds- og menneskerettigheder**. Disse rettigheder udgør **fundamentet for et demokratisk samfund**:
| Rettighed | Indhold |
|------------|----------|
| **Ytringsfrihed (§77)** | Ret til frit at udtrykke sine meninger under ansvar for domstolene |
| **Forsamlingsfrihed (§79)** | Ret til fredeligt at samles uden forudgående tilladelse |
| **Foreningsfrihed (§78)** | Ret til at danne foreninger og organisationer |
| **Religionsfrihed (§67)** | Ret til frit at udøve sin tro |
| **Ejendomsret (§73)** | Staten må kun tage ejendom mod erstatning |
| **Personlig frihed (§71)** | Ingen må frihedsberøves uden lovhjemmel |
| **Privatlivets fred** | Beskyttelse mod vilkårlige indgreb i privatlivet |
| **Ligestilling (§71, §73)** | Loven beskytter borgerne uanset køn og social status |
🔹 Disse rettigheder beskytter **individet og mindretal** mod **flertallets magtmisbrug** og statens vilkårlighed.
---
### ⚖️ **8. Statsborgerskab og Grundlovens bestemmelser**
- Kun **Folketinget** kan tildele **dansk indfødsret (statsborgerskab)** gennem lov.
- Dette sikrer **politisk kontrol** med, hvem der får ret til **danske borgerrettigheder**.
---
### 🧩 **9. Debatter om Grundloven i nutiden**
Selvom Grundloven har fungeret godt i mere end 170 år, diskuteres det fortsat, om den bør **moderniseres**:
- **Sproget** er gammeldags og kan give indtryk af, at **kongen stadig har magt**.
- Nogle mener, at **menneskerettigheder** bør skrives tydeligere ind.
- Andre vil justere reglerne for **Danmarks internationale samarbejde (EU, NATO)**.
- Mange mener dog, at man **ikke skal ændre en velfungerende Grundlov**.
---
### 🧠 **OPSAMLING — NØGLEBEGREBER OG ÅRSTAL**
| Begreb | Forklaring |
|---------|-------------|
| **Grundloven** | Danmarks forfatning fra 1849 (senest revideret 1953) |
| **Parlamentarisme** | Regeringen må ikke have flertal imod sig i Folketinget |
| **Repræsentativt demokrati** | Borgerne vælger politikere, der styrer på deres vegne |
| **Magtens tredeling** | Lovgivende, udøvende og dømmende magt er adskilt |
| **Frihedsrettigheder** | Borgernes grundlæggende rettigheder beskyttet af Grundloven |
| **Lokalt selvstyre** | Kommuner styrer lokale anliggender |
| **Konstitutionelt monarki** | Dronningen er statsoverhoved uden politisk magt |
---
### 🧭 **KERNESÆTNING TIL EKSAMEN**
> **Det danske demokrati bygger på Grundloven fra 1849, hvor magten deles mellem Folketinget, regeringen og domstolene. Borgerne har frihedsrettigheder, og parlamentarismen sikrer, at regeringen kun kan sidde, hvis den har Folketingets tillid.**
📘 Resumé
1️⃣
# Det Danske Demokrati
**Udviklet over ~175 år**. Påvirket af **inden-/udenlandske begivenheder + ideer**. **Fælles med europæiske demokratier**, men **egen form**.
**Bygger på**: **Grundloven** (nationalt demokrati i **Folketinget**). Regler for **Folketing, regering, domstole**. **Grænser for statsmagt** + **borgerrettigheder**.
**Stærk tradition**: **Lokalt demokrati + selvstyre** (dybe historiske rødder). **Kommuner** varetager lokale spørgsmål.
- **Lokalt demokrati**: Indflydelse via **skolebestyrelser, boligforeninger, arbejdspladsudvalg**.
**Aktører**: **Organisationer/foreninger** (f.eks. **FH, DA**, erhverv-, miljøorganisationer).
## Tidslinje: Den Danske Styreform
### Grundloven – Danmarks Forfatning
- **Danmarks Riges Grundlov**: **89 paragraffer** – grundlæggende regler/principper.
- **Sikrer rettigheder/friheder**.
- **5. juni 1849**: **Første demokratiske grundlov** → **Grundlovsdag**.
- **Før**: **Enevælde** (1660-61, **Kongeloven 1665**).
- **Ændring**: Kongemagt delt med **folkevalgte**.
- **1901 Systemskiftet**: **Parlamentarisme** – Folketinget bestemmer **regeringsmagt**.
- **Valgret udvikling**:
- **1849**: Kun **mænd >30 år** (ej fattighjælp, ej umyndiggjort, fast bopæl, uberygtet).
- **1915**: **Kvinder + tjenestefolk**.
- **1978**: **Valgretsalder 18 år**.
- **Ændringer**: **1866, 1915, 1920, 1953** (nuværende).
- **Principper/tekst**: Meget fra **1849**.
- **Karakter**: **Fast, rummelig ramme** – generel formulering → tilpasning uden ændringer.
- **Ændring vanskelig**: **Folketing + befolkning** (folkeafstemning).
- **Beskyttelse**: Mod **flertalsmisbrug**.
- **Sprog**: **1849-stil** → kongen synes central (i praksis: **regeringen**).
- **Debat**: Modernisering, bedre **rettighedsbeskyttelse**, **internationalt samarbejde**.
- **Modargument**: Velfungerende → ingen ændring nødvendig.
## Hvad Siger Grundloven?
- **Øverste lov** – **Folketing/regering** må ikke bryde.
- **Regler om**:
- **Statsorganer**: Folketing, regering, domstole + forhold.
- **Valg** til Folketinget.
- **Lovvedtagelse**.
- **Udenrigsforhold**.
- **Folkekirke**.
- **Lokalt selvstyre**.
- **Borgerrettigheder**.
- **Repræsentativt demokrati**: **Vælger repræsentanter** → beslutninger på vegne af folk.
- **Regnskab**: Valgdagen.
- **Indirekte**, men **folkeafstemninger** (direkte).
- **Parlamentarisme** (indføjet 1953): Regering **ikke flertal imod** i Folketinget.
- **Vælgerne bestemmer** regeringsmagt.
- **Magtens tredeling** (1849):
1. **Lovgivende**: **Folketing + regering**.
2. **Udøvende**: **Regeringen** (via ministerier).
3. **Dømmende**: **Domstole** (konflikter, straffesager).
- **Formål**: **Kontrol/begrænsning** → ingen **centralisering/misbrug** → **borgerbeskyttelse**.
- **Statsoverhoved**: **Monark** (arvelig, **ingen politisk magt**).
- **Opgaver**: Ceremonielle, **repræsentation** (f.eks. udland).
- **Sammenligning**: Sverige, Norge, Belgien, UK.
- **Ikke**: Folkevalgt præsident (Frankrig, USA).
(Foto: **Dronning Margrethe 2.** (1972-2024) med Ukraines præsident Zelensky 2023. Foto: Kongehuset.)
- **Statsborgerskab**: Kun ved **lov** (regering + Folketing).
- **Friheds-/menneskerettigheder**:
- **Ytringsfrihed** (under domstolsansvar).
- **Forsamlingsfrihed**.
- **Foreningsfrihed**.
- **Personlig frihed**.
- **Religionsfrihed**.
- **Ejendomsret**.
- **Privatlivets fred**.
- **Beskyttelse**: **Enkeltborger + mindretal** mod **flertalsmisbrug**.
## Oversigt: Nøgleprincipper i Dansk Demokrati
| Princip | Beskrivelse |
|---------|-------------|
| **Grundlov** | Øverste lov; 89 §§; fra 1849 (1953-version) |
| **Parlamentarisme** | Regering må ikke have flertal imod i FT |
| **Magtens tredeling** | Lovgivende (FT+reg.), udøvende (reg.), dømmende (domstole) |
| **Repræsentativt** | Folkevalgte i FT; indirekte + folkeafstemninger |
| **Lokalt selvstyre** | Kommuner + hverdagsdemokrati (skole, bolig, arbejde) |
| **Rettigheder** | Ytrings-, forsamling-, religionsfrihed m.m. |
| **Monarki** | Ceremonielt; ingen politisk magt |