📜 Demokratiets Institutioner
📚 Indhold
Udforsk emnet for en bedre forståelse
1️⃣ Demokratiets Institutioner i Danmark
## Demokrati og dets institutioner
### Folketinget
**Folketinget** er Danmarks parlament og har sammen med regeringen **den lovgivende magt**. Folketinget har til huse på **Christiansborg** i København. Folketinget har **179 medlemmer**. De **175 vælges i Danmark**, **2 på Færøerne**, og **2 i Grønland**.
Folketingsmedlemmerne hører næsten altid til et politisk parti, og kun ganske få sidder som **løsgængere** (uden for partierne). Der skal være **valg til Folketinget mindst hvert fjerde år**, men **regeringen kan udskrive valg før** tiden, hvis den ønsker det.
### Regeringen
**Regeringen** består af **statsministeren** og **ministrene**. Regeringen har **den udøvende magt** og skal sørge for, at **lovene bliver gennemført**. Den udarbejder også **lovforslag** og **fremsætter dem i Folketinget**.
Statsministeren leder regeringens arbejde og udnævner ministrene. En regering kan være en **flertalsregering** (har flertal i Folketinget) eller en **mindretalsregering** (har ikke flertal og må søge støtte fra andre partier). Mange danske regeringer har været **mindretalsregeringer**.
### Domstolene
**Domstolene** har **den dømmende magt**. Det betyder, at de **afgør retstvister** mellem borgere, og **dømmer i straffesager**. Domstolene skal være **uafhængige** af Folketinget og regeringen.
Domstolene består af **byretter**, **landsretter** og **Højesteret**, som er den **øverste domstol i Danmark**. En borger, der mener, at en myndighed har handlet ulovligt, kan **få sagen prøvet ved en domstol**.
### Magtens tredeling
Det danske demokrati bygger på **magtens tredeling**:
1. **Den lovgivende magt** – Folketinget og regeringen.
2. **Den udøvende magt** – Regeringen og myndighederne.
3. **Den dømmende magt** – Domstolene.
Tredelingen skal sikre, at **ingen får for meget magt**. De tre institutioner **kontrollerer og balancerer hinanden**.
### Valg og valgsystem
Danmark har **frie, hemmelige og lige valg**. Alle danske statsborgere over **18 år** har **stemmeret**. Danmark er delt op i **valgkredse**, og vælgerne stemmer på **partier eller kandidater**.
Folketinget har **179 medlemmer**, og fordelingen af mandater sker efter **forholdstalsvalg**, så et parti får omtrent samme andel af pladser, som det har af stemmerne.
### Politiske partier
De fleste folketingsmedlemmer tilhører et **politisk parti**. Et parti skal have **mindst 2 % af stemmerne** for at få repræsentation i Folketinget. Partierne fremsætter **lovforslag**, **deltager i debatter** og **søger samarbejde** for at få flertal.
### Folketingets arbejde
Folketinget har tre hovedopgaver:
1. **At vedtage love.**
2. **At kontrollere regeringen.**
3. **At vedtage finansloven (statens budget).**
Når et **lovforslag** fremsættes, skal det **behandles tre gange** i Folketinget, før det kan vedtages. Mellem hver behandling er der **tid til debat og ændringsforslag**.
### Kontrol med regeringen
Folketinget har pligt til at **føre kontrol med regeringen**. Hvis et flertal mister tilliden til regeringen, kan der fremsættes et **mistillidsvotum**. Bliver det vedtaget, skal regeringen **gå af eller udskrive valg**.
### Statsministeren
**Statsministeren** leder regeringen og repræsenterer Danmark udadtil. Han/hun udpeger ministrene og leder regeringsmøderne. Statsministeren har også **ret til at udskrive valg til Folketinget**.
### Ministre og ministerier
Hver minister leder et **ministerium**, fx **Udenrigsministeriet**, **Finansministeriet** eller **Undervisningsministeriet**. Ministerierne har **embedsmænd**, der hjælper med at forberede lovforslag og gennemføre beslutninger.
### Grundloven
Danmarks **Grundlov** er landets vigtigste lov. Den blev første gang vedtaget i **1849** og fastlægger **borgernes rettigheder** og **statens styreform**. Grundloven bestemmer bl.a., at Danmark er et **demokrati** med **magtens tredeling**, og at borgerne har **ytringsfrihed**, **forsamlingsfrihed** og **religionsfrihed**.
Grundloven kan **kun ændres**, hvis **to Folketing** vedtager ændringen, og **et flertal af vælgerne** godkender den ved **folkeafstemning**.
### Kommuner og regioner
Danmark er opdelt i **kommuner** og **regioner**. Kommunerne ledes af **kommunalbestyrelser** (i København: **Borgerrepræsentationen**), og regionerne ledes af **regionsråd**. De vælges hvert **fjerde år** ved **kommunalvalg**.
Kommunerne tager sig af **lokale opgaver** som **skoler, ældrepleje og børnepasning**, mens regionerne især har ansvar for **sygehusvæsenet og sundhedsområdet**.
### Det danske demokrati i praksis
Det danske demokrati bygger på **samarbejde og kompromis**. Der er sjældent ét parti, der har flertal alene, så partierne må **forhandle og indgå aftaler** for at få gennemført deres politik.
Derudover har Danmark mange **organisationer og foreninger**, hvor borgerne kan **deltage og påvirke beslutninger**. Det gælder fx **fagforeninger, erhvervsorganisationer, miljøbevægelser og frivillige foreninger**.
### Presse og ytringsfrihed
En vigtig del af demokratiet er **ytringsfriheden**. Den betyder, at alle må **udtrykke deres mening**, så længe det ikke krænker andres rettigheder. **Pressen** spiller en central rolle i at **informere og kritisere magthaverne** og dermed **styrke demokratiet**.
### Sammenfatning
Det danske demokrati hviler på:
- **Folkestyre** (borgerne vælger repræsentanter).
- **Magtens tredeling** (lovgivende, udøvende, dømmende).
- **Grundloven** (borgernes rettigheder og statens rammer).
- **Frie valg, ytringsfrihed og pressefrihed.**
Disse elementer sikrer, at **borgerne har indflydelse**, og at **ingen får for stor magt**.
📘 Resumé
Kortfattet oversigt over nøgleemner og temaer til hurtig repetition
📘 Sammenfattende oversigt
1️⃣
# Demokratiets Institutioner
## Folketinget
- **Parlament** + **lovgivende magt** (sammen med regeringen).
- **Hus**: **Christiansborg**, København.
- **179 medlemmer**: 175 DK, 2 Færøerne, 2 Grønland.
- **Partier**: Medlemmer tilhører næsten altid parti → debat mellem **partier**.
- **Offentlige møder**: Tilhørerpladser + **internet** (Folketingets hjemmeside).
- **Folketingsår**: Starter **1. tirsdag oktober**.
- **Statsministerens åbningstale**: Redegørelse for **rigets stilling** + debat.
- **Lovarbejde**:
- **Folketingssalen**: Diskussion + afstemning.
- **Udvalg**: Detaljeret behandling.
- **~200 love/år**, inkl. **finansloven** (budget).
- **Regeringsdannelse**:
- **Formelt**: Kongen udnævner.
- **Parlamentarisme**: Ikke flertal imod → **kongerunde** (partier rådgiver kongen).
- **Forhandlingsleder** eller direkte **statsminister**.
- **Kontrol med regeringen**:
- **Spørgsmål** (mundtlige/skriftlige) – tusinder/år.
- **Forespørgselsdebat**.
- **Samråd** i udvalg.
- **Mistillid**: Til minister eller **helt regeringen** (mistillidsvotum) → afgang eller **nyvalg**.
- **Rigsretten** (siden 1849):
- **Ministeransvar** for ulovligheder.
- **Sammensætning**: ≤15 **Højesteretsdommere** + ≤15 **FT-valgte** (6 år, ikke FT-medlemmer).
- **Kun 6 sager**: Senest **1995** (Tamilsag – 4 mdr. betinget) + **2021** (asylpar – 60 dage ubetinget).
(Foto: **Christiansborg Slot**.)
## Folketingets Udvalg
- **Stående udvalg** (20-25): **Værksteder** – detaljeret politik.
- **Lovforslag**: Efter 1. behandling → udvalg.
- **Høring**: Borgere/foreninger (besøg/skriftligt).
- **Betænkning**: Partiers holdninger.
- **Kontrol**: **Samråd** med minister.
- **Specialiserede**: F.eks. **skatte-, finans-, beskæftigelsesudvalg** (efter ministerier).
- **Europaudvalg**: EU-sager fra alle ministerier.
- **29 medlemmer** (formand + næstformand); **proportional** med FT.
- **Udenrigspolitisk Nævn** (grundlov):
- **Regeringen skal rådføre** før større beslutninger (f.eks. militær, aftaler).
- **Europaudvalg**:
- **Kontrol** med EU-politik.
- **Forhandlingsmandat** til regeringen (stemmeret i Ministerråd).
## Regeringen
- **Udøvende magt**: Administrerer + **udarbejder fleste lovforslag** → **dagsorden**.
- **Ledelse**: **Statsminister** + **ministre** (1+ partier).
- **Typer**:
- **Flertalsregering**: Flertal i FT (f.eks. **2022**: S+V+M; **1978-79**: SV; **1993-94**: S+3).
- **Mindretalsregering** (fleste siden 2. VK): Brug for **støttepartier**.
- **Opposition**: Modstandere.
- **Regeringsbærende partier**: **S, V, RV, KF** (flest år).
- **Korte**: M, SF, LA (<4 år).
- **Aldrig**: Æ, Ø, Å, O.
- **Siden 1920**: **Ingen eneparti-flertal** → **kompromis** + **bredt flertal** på love → **samarbejdende folkestyre**.
- **Statsminister**:
- Normalt **største parti i regering**, men kan være mindre (f.eks. **Baunsgaard** RV 1968-71).
- **Statsministerår (1901-2025)**: S 63, V 37, RV 12, KF 10.
- **Ministre**:
- **Udnævnes** af statsminister → eget **ministerium**.
- **Politik**: Minister fastlægger, men **samarbejde** (regeringsmøder).
- **Embedsmænd**: **Neutrale**, faglige (ikke partipolitiske) – beholder job ved regeringsskifte.
- **Særlige rådgivere**: 1-3 pr. minister (politisk, skifter med minister).
- **Antal**: 17-23 (siden 2000).
- **Kvalifikationer**: Ingen formelle; ofte **politisk erfaring**.
- **Ikke FT-medlem**: F.eks. Ahlers (2018), Kofod (2019), Lose (2023) – ingen afstemning i FT.
(Foto: **Statsministeriet** i Prins Jørgens Gård. Foto: Johnny Madsen/Ritzau Scanpix.)
- **Opløsningsret**: Statsminister udskriver **nyvalg** (inden 4 år) – våben mod FT.
- **Tidspunkt**: God opbakning eller efter nederlag.
- **Ingen grænse** for perioder.
## Domstolene
- **Dømmende magt** (grundlov).
- **Uafhængige**: Ingen indblanding fra FT/regering.
- **Dommerudnævnelser**: **Dommerudnævnelsesråd**; Højesteret vurderer til Højesteret.
- **Ikke afsættelige**; **kun loven**.
- **Neutralitet**: Ingen religiøse/politisk symboler.
- **Kontrol**:
- **Love**: Kan **underkende** hvis mod grundlov (forsigtigt i DK).
- **Forvaltning**: Ulovlige afgørelser.
- **Klagealternativer**: Nævn, **ombudsmand**.
- **Opgaver**: **Konflikter** mellem borgere/stat, **straffesager**.
- **Struktur**:
- **Byret** (1. instans) → **Landsret** (2.) → **Højesteret** (3., appel).
- **To-instans-princip**.
- **Antal**: 1 Højesteret (siden 1661), 2 landsretter, 24 byretter + **Sø- og Handelsretten**.
- **Grønland/Færøerne**: Egen domstole → appel til **Højesteret**.
(Foto: **Københavns Byret**.)
## Folketingsvalg
- **Frie valg**: **Indflydelse** på FT-sammensætning.
- **Valgdeltagelse** (2000-): **84-88%** (gennemsnit 86%) – høj vs. nabolande (S 84%, N 77%, D 76%, UK 65%).
- **Hvert 4. år** (grundlov); **statsminister udskriver**.
- **Karakter**:
- **Almindelige**: Dansk indfødsret, ≥18 år, fast bopæl (DK/Grønland/Færøerne).
- **Direkte**: På kandidat/parti.
- **Hemmelige**.
- **Valgbarhed**: Samme + ikke **uværdig** (FT afgør).
## Valgsystemet
- **Opstilling**:
- **Parti**: Opstillingsberettiget (valgt sidst eller ~20.000 underskrifter).
- **Uden parti**: ≥150 anbefalinger i kreds (sjældent valgt).
- **Afstemning**:
- **Valgkort** automatisk.
- **Personlig stemme** (kandidat) eller **partistemme** (1 kryds).
- **Brevstemme**: Borgerservice, sygehuse m.m.
- **Fordeling**: **Forholdstalsmetode** – mandater ~ stemmeandel.
- **Spærregrænse**: **2%** (lav vs. nabolande; ingen i Holland).
- **Siden 1973**: 7-12 partier i FT.
## Oversigt: Institutioner og Roller
| Institution | Magt | Nøgleroller |
|-------------|------|-------------|
| **Folketinget** | Lovgivende | Lovvedtagelse, kontrol, regeringsdannelse |
| **Regeringen** | Udøvende | Administration, lovforslag, dagsorden |
| **Domstolene** | Dømmende | Konfliktløsning, lovkontrol, straffesager |
| **Udvalg** | - | Detaljeret lovbehandling, ministerkontrol |
| **Rigsretten** | - | Ministeransvar |
Brug dette resumé til sidste-øjebliks repetition inden din indfødsretsprøve..
🧠 Mindmap
Visuel oversigt over vigtige tidsperioder og begivenheder.
🧠 Mindmap Overview
🃏 Flashcards
Test din hukommelse med spørgsmål-svar-kort.
🃏 Flashcards
Indtast antallet af flashcards, du vil generere:
🧩 Hurtig test
Udfordr dig selv med korte emnebaserede quizzer.
🧩 Hurtig test
Indtast antallet af spørgsmål, du vil have genereret:
📚 Indhold
Udforsk emnet.
📘 Resumé
Kortfattet oversigt til hurtig repetition 🇩🇰.
🧠 Mindmap
Visuel oversigt over vigtige æraer og begivenheder 🇩🇰.
🃏 Flashcards
Test din hukommelse med spørgsmål-svar-kort.
🧩 Hurtig test
Udfordr dig selv med korte emnebaserede quizzer.
📚 Indhold
1️⃣ Demokratiets Institutioner i Danmark
## Demokrati og dets institutioner
### Folketinget
**Folketinget** er Danmarks parlament og har sammen med regeringen **den lovgivende magt**. Folketinget har til huse på **Christiansborg** i København. Folketinget har **179 medlemmer**. De **175 vælges i Danmark**, **2 på Færøerne**, og **2 i Grønland**.
Folketingsmedlemmerne hører næsten altid til et politisk parti, og kun ganske få sidder som **løsgængere** (uden for partierne). Der skal være **valg til Folketinget mindst hvert fjerde år**, men **regeringen kan udskrive valg før** tiden, hvis den ønsker det.
### Regeringen
**Regeringen** består af **statsministeren** og **ministrene**. Regeringen har **den udøvende magt** og skal sørge for, at **lovene bliver gennemført**. Den udarbejder også **lovforslag** og **fremsætter dem i Folketinget**.
Statsministeren leder regeringens arbejde og udnævner ministrene. En regering kan være en **flertalsregering** (har flertal i Folketinget) eller en **mindretalsregering** (har ikke flertal og må søge støtte fra andre partier). Mange danske regeringer har været **mindretalsregeringer**.
### Domstolene
**Domstolene** har **den dømmende magt**. Det betyder, at de **afgør retstvister** mellem borgere, og **dømmer i straffesager**. Domstolene skal være **uafhængige** af Folketinget og regeringen.
Domstolene består af **byretter**, **landsretter** og **Højesteret**, som er den **øverste domstol i Danmark**. En borger, der mener, at en myndighed har handlet ulovligt, kan **få sagen prøvet ved en domstol**.
### Magtens tredeling
Det danske demokrati bygger på **magtens tredeling**:
1. **Den lovgivende magt** – Folketinget og regeringen.
2. **Den udøvende magt** – Regeringen og myndighederne.
3. **Den dømmende magt** – Domstolene.
Tredelingen skal sikre, at **ingen får for meget magt**. De tre institutioner **kontrollerer og balancerer hinanden**.
### Valg og valgsystem
Danmark har **frie, hemmelige og lige valg**. Alle danske statsborgere over **18 år** har **stemmeret**. Danmark er delt op i **valgkredse**, og vælgerne stemmer på **partier eller kandidater**.
Folketinget har **179 medlemmer**, og fordelingen af mandater sker efter **forholdstalsvalg**, så et parti får omtrent samme andel af pladser, som det har af stemmerne.
### Politiske partier
De fleste folketingsmedlemmer tilhører et **politisk parti**. Et parti skal have **mindst 2 % af stemmerne** for at få repræsentation i Folketinget. Partierne fremsætter **lovforslag**, **deltager i debatter** og **søger samarbejde** for at få flertal.
### Folketingets arbejde
Folketinget har tre hovedopgaver:
1. **At vedtage love.**
2. **At kontrollere regeringen.**
3. **At vedtage finansloven (statens budget).**
Når et **lovforslag** fremsættes, skal det **behandles tre gange** i Folketinget, før det kan vedtages. Mellem hver behandling er der **tid til debat og ændringsforslag**.
### Kontrol med regeringen
Folketinget har pligt til at **føre kontrol med regeringen**. Hvis et flertal mister tilliden til regeringen, kan der fremsættes et **mistillidsvotum**. Bliver det vedtaget, skal regeringen **gå af eller udskrive valg**.
### Statsministeren
**Statsministeren** leder regeringen og repræsenterer Danmark udadtil. Han/hun udpeger ministrene og leder regeringsmøderne. Statsministeren har også **ret til at udskrive valg til Folketinget**.
### Ministre og ministerier
Hver minister leder et **ministerium**, fx **Udenrigsministeriet**, **Finansministeriet** eller **Undervisningsministeriet**. Ministerierne har **embedsmænd**, der hjælper med at forberede lovforslag og gennemføre beslutninger.
### Grundloven
Danmarks **Grundlov** er landets vigtigste lov. Den blev første gang vedtaget i **1849** og fastlægger **borgernes rettigheder** og **statens styreform**. Grundloven bestemmer bl.a., at Danmark er et **demokrati** med **magtens tredeling**, og at borgerne har **ytringsfrihed**, **forsamlingsfrihed** og **religionsfrihed**.
Grundloven kan **kun ændres**, hvis **to Folketing** vedtager ændringen, og **et flertal af vælgerne** godkender den ved **folkeafstemning**.
### Kommuner og regioner
Danmark er opdelt i **kommuner** og **regioner**. Kommunerne ledes af **kommunalbestyrelser** (i København: **Borgerrepræsentationen**), og regionerne ledes af **regionsråd**. De vælges hvert **fjerde år** ved **kommunalvalg**.
Kommunerne tager sig af **lokale opgaver** som **skoler, ældrepleje og børnepasning**, mens regionerne især har ansvar for **sygehusvæsenet og sundhedsområdet**.
### Det danske demokrati i praksis
Det danske demokrati bygger på **samarbejde og kompromis**. Der er sjældent ét parti, der har flertal alene, så partierne må **forhandle og indgå aftaler** for at få gennemført deres politik.
Derudover har Danmark mange **organisationer og foreninger**, hvor borgerne kan **deltage og påvirke beslutninger**. Det gælder fx **fagforeninger, erhvervsorganisationer, miljøbevægelser og frivillige foreninger**.
### Presse og ytringsfrihed
En vigtig del af demokratiet er **ytringsfriheden**. Den betyder, at alle må **udtrykke deres mening**, så længe det ikke krænker andres rettigheder. **Pressen** spiller en central rolle i at **informere og kritisere magthaverne** og dermed **styrke demokratiet**.
### Sammenfatning
Det danske demokrati hviler på:
- **Folkestyre** (borgerne vælger repræsentanter).
- **Magtens tredeling** (lovgivende, udøvende, dømmende).
- **Grundloven** (borgernes rettigheder og statens rammer).
- **Frie valg, ytringsfrihed og pressefrihed.**
Disse elementer sikrer, at **borgerne har indflydelse**, og at **ingen får for stor magt**.
📘 Resumé
1️⃣
# Demokratiets Institutioner
## Folketinget
- **Parlament** + **lovgivende magt** (sammen med regeringen).
- **Hus**: **Christiansborg**, København.
- **179 medlemmer**: 175 DK, 2 Færøerne, 2 Grønland.
- **Partier**: Medlemmer tilhører næsten altid parti → debat mellem **partier**.
- **Offentlige møder**: Tilhørerpladser + **internet** (Folketingets hjemmeside).
- **Folketingsår**: Starter **1. tirsdag oktober**.
- **Statsministerens åbningstale**: Redegørelse for **rigets stilling** + debat.
- **Lovarbejde**:
- **Folketingssalen**: Diskussion + afstemning.
- **Udvalg**: Detaljeret behandling.
- **~200 love/år**, inkl. **finansloven** (budget).
- **Regeringsdannelse**:
- **Formelt**: Kongen udnævner.
- **Parlamentarisme**: Ikke flertal imod → **kongerunde** (partier rådgiver kongen).
- **Forhandlingsleder** eller direkte **statsminister**.
- **Kontrol med regeringen**:
- **Spørgsmål** (mundtlige/skriftlige) – tusinder/år.
- **Forespørgselsdebat**.
- **Samråd** i udvalg.
- **Mistillid**: Til minister eller **helt regeringen** (mistillidsvotum) → afgang eller **nyvalg**.
- **Rigsretten** (siden 1849):
- **Ministeransvar** for ulovligheder.
- **Sammensætning**: ≤15 **Højesteretsdommere** + ≤15 **FT-valgte** (6 år, ikke FT-medlemmer).
- **Kun 6 sager**: Senest **1995** (Tamilsag – 4 mdr. betinget) + **2021** (asylpar – 60 dage ubetinget).
(Foto: **Christiansborg Slot**.)
## Folketingets Udvalg
- **Stående udvalg** (20-25): **Værksteder** – detaljeret politik.
- **Lovforslag**: Efter 1. behandling → udvalg.
- **Høring**: Borgere/foreninger (besøg/skriftligt).
- **Betænkning**: Partiers holdninger.
- **Kontrol**: **Samråd** med minister.
- **Specialiserede**: F.eks. **skatte-, finans-, beskæftigelsesudvalg** (efter ministerier).
- **Europaudvalg**: EU-sager fra alle ministerier.
- **29 medlemmer** (formand + næstformand); **proportional** med FT.
- **Udenrigspolitisk Nævn** (grundlov):
- **Regeringen skal rådføre** før større beslutninger (f.eks. militær, aftaler).
- **Europaudvalg**:
- **Kontrol** med EU-politik.
- **Forhandlingsmandat** til regeringen (stemmeret i Ministerråd).
## Regeringen
- **Udøvende magt**: Administrerer + **udarbejder fleste lovforslag** → **dagsorden**.
- **Ledelse**: **Statsminister** + **ministre** (1+ partier).
- **Typer**:
- **Flertalsregering**: Flertal i FT (f.eks. **2022**: S+V+M; **1978-79**: SV; **1993-94**: S+3).
- **Mindretalsregering** (fleste siden 2. VK): Brug for **støttepartier**.
- **Opposition**: Modstandere.
- **Regeringsbærende partier**: **S, V, RV, KF** (flest år).
- **Korte**: M, SF, LA (<4 år).
- **Aldrig**: Æ, Ø, Å, O.
- **Siden 1920**: **Ingen eneparti-flertal** → **kompromis** + **bredt flertal** på love → **samarbejdende folkestyre**.
- **Statsminister**:
- Normalt **største parti i regering**, men kan være mindre (f.eks. **Baunsgaard** RV 1968-71).
- **Statsministerår (1901-2025)**: S 63, V 37, RV 12, KF 10.
- **Ministre**:
- **Udnævnes** af statsminister → eget **ministerium**.
- **Politik**: Minister fastlægger, men **samarbejde** (regeringsmøder).
- **Embedsmænd**: **Neutrale**, faglige (ikke partipolitiske) – beholder job ved regeringsskifte.
- **Særlige rådgivere**: 1-3 pr. minister (politisk, skifter med minister).
- **Antal**: 17-23 (siden 2000).
- **Kvalifikationer**: Ingen formelle; ofte **politisk erfaring**.
- **Ikke FT-medlem**: F.eks. Ahlers (2018), Kofod (2019), Lose (2023) – ingen afstemning i FT.
(Foto: **Statsministeriet** i Prins Jørgens Gård. Foto: Johnny Madsen/Ritzau Scanpix.)
- **Opløsningsret**: Statsminister udskriver **nyvalg** (inden 4 år) – våben mod FT.
- **Tidspunkt**: God opbakning eller efter nederlag.
- **Ingen grænse** for perioder.
## Domstolene
- **Dømmende magt** (grundlov).
- **Uafhængige**: Ingen indblanding fra FT/regering.
- **Dommerudnævnelser**: **Dommerudnævnelsesråd**; Højesteret vurderer til Højesteret.
- **Ikke afsættelige**; **kun loven**.
- **Neutralitet**: Ingen religiøse/politisk symboler.
- **Kontrol**:
- **Love**: Kan **underkende** hvis mod grundlov (forsigtigt i DK).
- **Forvaltning**: Ulovlige afgørelser.
- **Klagealternativer**: Nævn, **ombudsmand**.
- **Opgaver**: **Konflikter** mellem borgere/stat, **straffesager**.
- **Struktur**:
- **Byret** (1. instans) → **Landsret** (2.) → **Højesteret** (3., appel).
- **To-instans-princip**.
- **Antal**: 1 Højesteret (siden 1661), 2 landsretter, 24 byretter + **Sø- og Handelsretten**.
- **Grønland/Færøerne**: Egen domstole → appel til **Højesteret**.
(Foto: **Københavns Byret**.)
## Folketingsvalg
- **Frie valg**: **Indflydelse** på FT-sammensætning.
- **Valgdeltagelse** (2000-): **84-88%** (gennemsnit 86%) – høj vs. nabolande (S 84%, N 77%, D 76%, UK 65%).
- **Hvert 4. år** (grundlov); **statsminister udskriver**.
- **Karakter**:
- **Almindelige**: Dansk indfødsret, ≥18 år, fast bopæl (DK/Grønland/Færøerne).
- **Direkte**: På kandidat/parti.
- **Hemmelige**.
- **Valgbarhed**: Samme + ikke **uværdig** (FT afgør).
## Valgsystemet
- **Opstilling**:
- **Parti**: Opstillingsberettiget (valgt sidst eller ~20.000 underskrifter).
- **Uden parti**: ≥150 anbefalinger i kreds (sjældent valgt).
- **Afstemning**:
- **Valgkort** automatisk.
- **Personlig stemme** (kandidat) eller **partistemme** (1 kryds).
- **Brevstemme**: Borgerservice, sygehuse m.m.
- **Fordeling**: **Forholdstalsmetode** – mandater ~ stemmeandel.
- **Spærregrænse**: **2%** (lav vs. nabolande; ingen i Holland).
- **Siden 1973**: 7-12 partier i FT.
## Oversigt: Institutioner og Roller
| Institution | Magt | Nøgleroller |
|-------------|------|-------------|
| **Folketinget** | Lovgivende | Lovvedtagelse, kontrol, regeringsdannelse |
| **Regeringen** | Udøvende | Administration, lovforslag, dagsorden |
| **Domstolene** | Dømmende | Konfliktløsning, lovkontrol, straffesager |
| **Udvalg** | - | Detaljeret lovbehandling, ministerkontrol |
| **Rigsretten** | - | Ministeransvar |