📜 INDUSTRIALISERINGEN OG NYE POLITISKE BEVÆGELSER (1864–1914)
📚 Indhold
Udforsk emnet for en bedre forståelse
1️⃣ Danmarks Modernisering og Politiske Udvikling (1864–1914)
## **Overblik**
Mellem **1864 og 1914** gennemgik Danmark en omfattende **modernisering**. Der skete en **industrialisering**, en **økonomisk vækst**, og nye **politiske bevægelser** opstod. Samtidig voksede arbejderbevægelsen, andelsbevægelsen og kvindebevægelsen frem. Denne periode formede **det moderne danske samfund** og indførte **parlamentarisme** og **ligestilling** som centrale værdier.
---
## **1.8.1 Den første industrialisering og arbejderbevægelsen**
### **Baggrund for industrialisering**
- **Industrialiseringen** begyndte i **England i midten af 1700-tallet**.
- Drevet af **dampmaskinen**, **jernbaner** og **kulenergi**.
- I Danmark åbnede **den første jernbane** i **1847** mellem **København og Roskilde**.
- Industrialiseringen tog fart i **anden halvdel af 1800-tallet** og for alvor efter **2. Verdenskrig**.
### **Fremvækst af arbejderklassen**
- Befolkningen flyttede fra **landet til byerne** for at arbejde i **industri og håndværk**.
- En ny **samfundsgruppe – arbejderne** – opstod.
- Arbejderne boede tæt i **små lejligheder** i **etageejendomme** og arbejdede på **fabrikker og værksteder**.
### **Krav om bedre vilkår**
- Arbejderne ønskede:
- **Højere løn**
- **Kortere arbejdstid**
- **Bedre sikkerhed**
### **Arbejderbevægelsens dannelse**
- I **oktober 1871** blev **Den Internationale Arbejderforening for Danmark** dannet – en del af **den internationale socialistiske bevægelse**.
- Den opfordrede til **strejker og demonstrationer** for arbejdernes rettigheder.
### **Konflikter og sammenstød**
- Arbejdsgiverne fastholdt retten til at **lede og fordele arbejdet**.
- Der opstod **strejker** og **sammenstød**:
- Det mest kendte var **Slaget på Fælleden (maj 1872)** – et arbejdermøde i København, der endte i kampe mellem politi, soldater og arbejdere.
### **Socialdemokratiets opståen**
- **Socialdemokratiet** opstod som et **politisk arbejderparti** i **1878**.
- I **1884** kom de **første to socialdemokrater** i Folketinget.
### **Septemberforliget (1899)**
- En **historisk aftale** mellem **arbejdsgivere (DA)** og **arbejdere (FH)**.
- Arbejdsgiverne fik retten til at **lede arbejdet**, og arbejderne fik retten til at **organisere sig**.
- Danner grundlaget for **Den Danske Model**, hvor løn og vilkår aftales gennem **forhandlinger** og **fagforeninger**.
---
## **1.8.2 Andelsbevægelsen**
### **Baggrund**
- I midten af **1800-tallet** eksporterede Danmark store mængder **korn**.
- I **1870’erne** faldt kornpriserne, da **USA og Østeuropa** begyndte at eksportere **billigt korn** til Vesteuropa.
- Danske bønder omlagde derfor til **animalsk produktion** – **kvæg og svin** – for at producere **smør og bacon**.
- Storbritannien blev **det vigtigste eksportmarked** (aftog over halvdelen af eksporten 1890–1914).
### **Andelstanken**
- Kom fra England: **The Co-operative Movement** (1840’erne).
- Danske bønder **slog sig sammen** i **andelsmejerier**, **brugsforeninger** og **andelsslagterier**.
- De delte **overskuddet efter omsætning**, og **alle havde én stemme** – princippet om **“hoveder, ikke høveder”**.
### **Betydning**
- Sikrede høj **kvalitet**, **fælles ansvar** og **demokratisk kontrol**.
- Lagde grundlaget for **moderne dansk landbrug**.
- Demokratiske værdier fra andelstanken blev en **hjørnesten i det danske samfund**.
- Eksempler på moderne andelsvirksomheder: **Coop** og **Arla**.
### **Kooperative virksomheder**
- Arbejderbevægelsen oprettede også **kooperative virksomheder** – fx **bryggerier** – ejet af **arbejdere eller forbrugere**.
- Formålet var **ikke profit**, men **fællesskab og lige vilkår**.
---
## **1.8.3 Parlamentarismens gennembrud**
### **Politisk baggrund**
- Nederlaget i **1864** svækkede det **nationalliberale borgerskab**.
- **Konservative godsejere** fik magten og ændrede **grundloven i 1866**.
- De rigeste mænd og kongen fik stor indflydelse i **Landstinget**, mens **Folketinget** stadig blev valgt af folket.
### **Forfatningskampen (1870–1901)**
- En **langvarig politisk strid** mellem **Højre (godsejerne)** og **Venstre (bønderne)**.
- Højre-regeringer under **J.B.S. Estrup** brugte **provisoriske (midlertidige) finanslove**.
- Folketinget (Venstre) **blokerede regeringens politik**, og lovgivningen **gik i stå**.
### **Systemskiftet (1901)**
- Konflikten blev løst, og **det parlamentariske princip** blev indført:
- En regering må **ikke have flertal imod sig i Folketinget**.
- **Venstre** kom til magten – første **folkestyrede regering**.
- Principet blev **skrevet ind i Grundloven i 1953**.
### **Nye partier**
- **Det Radikale Venstre (1905)** – dannet af udbrydere fra Venstre (husmænd og akademikere).
- **Det Konservative Folkeparti (1915–16)** – tidligere **Højre**, nu mere bredt parti, accepterede parlamentarismen.
### **Politiske skillelinjer**
- **Socialdemokratiet**: Økonomisk **omfordeling** og social retfærdighed.
- **Venstre & Konservative**: Økonomisk **frihed og lave skatter**.
- **Radikale Venstre**: Midterposition, men samarbejdede mest med Socialdemokratiet.
---
## **1.8.4 Kvindebevægelsen**
### **Begyndelsen på ligestillingskampen**
- **Dansk Kvindesamfund** stiftet i **1871** – startskuddet til **kvinders rettighedskamp**.
- Centrale resultater:
- **1875**: Kvinder fik adgang til **studentereksamen** og **universitetet**.
- **1880**: Gifte kvinder fik **ret til egen løn**.
- **1903**: Offentlige **gymnasier åbnet for piger**.
- **1921**: Kvinder fik **lige adgang til offentlige stillinger** (dog ikke militær og præster).
### **Nathalie Zahle (1827–1913)**
- En **forkæmper for kvinders uddannelse og selvstændighed**.
- Grundlagde **N. Zahles Skole (1877)** i København.
### **Kvindernes internationale kampdag**
- **1910**: På en **socialistisk kvindekonference i København** besluttedes det at indføre en **international kampdag**.
- **Fra 1921** blev **8. marts** fastlagt som **Kvindernes Internationale Kampdag**.
### **Valgret til kvinder**
- **1903**: Valgret til **menighedsråd**.
- **1908**: Valgret til **sogne- og byråd**.
- **1915 (trådte i kraft 1918)**: **Valgret til Folketinget og Landstinget**.
- Danmark blev dermed et af **de første lande i verden** med **kvindelig valgret**.
### **Udvidet stemmeret**
- Samme grundlovsændring gav **tjenestefolk (uden egen husstand)** stemmeret.
- Valgretten blev udvidet fra **et mindretal til flertallet af befolkningen**.
---
## **Opsummering af nøglepunkter**
- **1864–1914**: Overgang fra **landbrugssamfund til industrisamfund**.
- **1871**: **Arbejderbevægelsen** og **Dansk Kvindesamfund** stiftes.
- **1899**: **Septemberforliget** – grundlaget for **Den Danske Model**.
- **1901**: **Systemskiftet** – **parlamentarismen** indføres.
- **1915**: **Kvinder får valgret**.
- **Andelsbevægelsen** og **kooperationen** styrker **demokrati, fællesskab og økonomisk vækst**.
---
**→ Nøgleord til eksamen:** Industrialisering, Arbejderbevægelsen, Socialdemokratiet, Septemberforliget, Den Danske Model, Andelsbevægelsen, Parlamentarisme, Systemskifte, Kvindebevægelsen, Ligestilling, Grundloven 1915.
📘 Resumé
Kortfattet oversigt over nøgleemner og temaer til hurtig repetition
📘 Sammenfattende oversigt
1️⃣ Danmarks Modernisering og Politiske Udvikling (1864–1914)
# Industrialiseringen og Nye Politiske Bevægelser (1864-1914)
**Slutningen af 1800-tallet + begyndelsen af 1900-tallet**: Omfattende **modernisering** af Danmark. **Industrialisering**, stigende **velstand**, **frie økonomiske reformer**. **Indenrigspolitisk konflikt**: **Højre** (godsejere) vs. **Venstre** (bønder). Nye bevægelser: **arbejderbevægelsen**, **andelsbevægelsen**, **kvindebevægelsen**.
## Tidslinje: Den Første Industrialisering og Arbejderbevægelsen
- **Midten af 1700-tallet**: Industrialisering startede i **England**.
- **Årsager**: **Dampmaskinen**, **første jernbaner** (1800-tallet), **kulreserver**.
- **1847**: Første jernbane i Danmark: **København–Roskilde**.
- **Sidste halvdel 1800-tallet**: Industrialisering slog **igennem**.
- **Efter 2. Verdenskrig**: Danmark blev **industrisamfund** (fra landbrugssamfund).
- **Konsekvens**: **Folk flyttede fra land til by** → ny **arbejderklasse**.
- Arbejdede på **fabrikker/værksteder**.
- Boede i **små lejligheder** i **etageejendomme**.
(Foto: **Arbejde på bryggeri ca. 1900**.)
- **Fælles interesser**: Høj **løn**, rimelige **arbejdstider**, **sikkerhed**.
- **Oktober 1871**: **Den internationale Arbejderforening for Danmark** grundlagt (del af **socialistisk bevægelse**).
- **Metoder**: Aviser, løbesedler → **strejker**, **demonstrationer**.
(Foto: **Politisk møde i arbejderbevægelsen ca. 1870**.)
- **Konflikter**: Arbejdsgivere beholdt **ret til at lede arbejdet** → **strejker + sammenstød**.
- **Maj 1872**: **Slaget på Fælleden** (København) – politi/soldater vs. arbejdere. Ingen dræbt, mange **fængslet**.
- **1878**: **Socialdemokratiet** selvstændigt parti (oprindeligt del af bevægelsen).
- **1884**: Første 2 socialdemokrater i **Folketinget**.
- **1899**: **Septemberforliget** mellem **DA** (arbejdsgivere) og **FH** (fagbevægelse).
- **Arbejdsgivere**: Ret til at **lede og fordele arbejde**.
- **Arbejdere**: Ret til **organisering**, **fagforeninger**, **tillidsmænd**, **forhandle løn/vilkår**, **strejke** efter regler.
- **Grundlag**: **Den Danske Model** – stadig gældende.
## Tidslinje: Andelsbevægelsen
- **Midten 1800-tallet**: Danmark eksporterede **korn**.
- **1870’erne**: **Kornpriser faldt** (dampskibe/jernbaner → billig import fra **USA/Østeuropa**).
- **Omlægning**: Til **animalsk produktion** (kvæg, svin → **smør**, **bacon**).
- **Største eksport**: Smør og bacon.
- **Hovedmarked**: **Storbritannien** (>50% 1890-1914).
- **Andelsbevægelse** (fra England 1840’erne – **The Co-operative Movement**):
- Bønder slog sig sammen: **Mejerier**, **brugsforeninger**, **slagterier**.
- **Samarbejde**: Indkøb, produktion → **deling af overskud** efter **omsætning**.
- **Kvalitet**: Forbedret.
- **Demokrati**: ”**Hoveder, ikke høveder**” – én mand, én stemme (uanset størrelse).
- **Betydning**: Vigtig for **landbrug** og **samfund**. Demokratiske principper → del af **moderne Danmark**.
- **Eksempler i dag**: **Coop**, **Arla** (fjernet fra oprindelig form).
- **Arbejderbevægelse**: **Kooperative virksomheder** (f.eks. bryggerier) – ejet af arbejdere/forbrugere, ingen overskud til ejere. De fleste **udkonkurreret**.
## Tidslinje: Parlamentarismens Gennembrud
- **1864**: Nederlag svækkede **nationalliberale borgerskab** (stod bag grundlov + krig).
- **1866**: **Grundlovsændring** (demokratisk tilbageskridt):
- **Landstinget**: Flertal valgt af **kongen + højindkomst**.
- **Folketinget**: Bredere valgret bevaret.
- **Problem**: Ingen regel ved uenighed mellem kamre.
- **Slut 1800-tallet**: **Forfatningskampen** – **Højre** (godsejere) vs. **Venstre** (bønder).
- **Højre**: Flertal i **Landstinget**.
- **Venstre**: Flertal i **Folketinget**.
- **Højre-regeringer** (Estrup): **Provisoriske finanslove** (trods mindretal i Folketinget).
- **Venstre**: Blokerede politik → **lovgivning i stå**.
- **1901**: **Systemskiftet** – **parlamentarisme** indført.
- **Princip**: **Folketinget** bestemmer **regering**. Regering **må ikke have flertal imod sig**.
- **Vendepunkt** for demokrati (indskrevet i grundlov **1953**).
- **1901**: **Venstre** overtog regeringsmagt første gang.
- **Nye partier**:
- **1905**: **Det Radikale Venstre** (udbrydere fra Venstre – akademikere, husmænd).
- **1915-16**: **Højre** → **Det Konservative Folkeparti** (bredere vælgere, anerkendte parlamentarisme + lige valgret).
- **Skillelinjer**:
- **Socialdemokratiet**: **Omfordeling** (rig → fattig).
- **Venstre + Konservative**: **Lave skatter**, **økonomisk frihed**.
- **Radikale Venstre**: Midten – mest samarbejde med Socialdemokratiet.
## Tidslinje: Kvindebevægelsen
- **1871**: **Dansk Kvindesamfund** stiftet – ældste kvindeorganisation.
- **Fremskridt frem til 1920’erne**:
- **1875**: Kvinder fik **studentereksamen** + adgang til **universitet** (private pigeskoler til 1903).
- **1880**: Gifte kvinder fik ret til **egen løn**.
- **Nathalie Zahle** (1827-1913): Grundlagde **N. Zahles Skole** (1877) – forkæmper for uddannelse.
(Foto: **Nathalie Zahle**. Det Kongelige Bibliotek.)
- **1921**: Lige adgang til **offentlige stillinger** (undtagen forsvar + præster).
- **1910**: **International kvindekonference** i **Folkets Hus** (København) → **kvindernes kampdag**.
- **Fra 1921**: Fast dato **8. marts**.
- **Valgret**:
- **1903**: Til **menighedsråd**.
- **1908**: Til **sogne- og byråd**.
- **1915** (ikraft 1918): **Grundlovsændring** → valgret til **Folketinget + Landstinget**.
- **Samme ændring**: **Tjenestefolk** fik valgret.
- **Resultat**: Valgret fra **mindretal** til **flertal** af befolkningen.
- **Danmark**: Blandt **første lande** med kvinders parlamentariske valgret.
## Oversigt: Vigtige Begivenheder og Bevægelser
| År | Begivenhed / Bevægelse | Betydning |
|----|------------------------|-----------|
| **1847** | Første jernbane (Kbh–Roskilde) | Start på infrastruktur |
| **1871** | Dansk Kvindesamfund + Arbejderforening | Kvinde- og arbejderbevægelse starter |
| **1872** | Slaget på Fælleden | Konflikt mellem arbejdere og myndigheder |
| **1878** | Socialdemokratiet selvstændigt | Politisk arbejderparti |
| **1899** | Septemberforliget | Grundlag for **Den Danske Model** |
| **1901** | Systemskiftet | **Parlamentarisme** indført |
| **1905** | Det Radikale Venstre | Nyt midterparti |
| **1915** | Kvinder + tjenestefolk valgret | Demokrati udvidet |
| **8. marts** | Kvindernes kampdag | International markering |
Brug dette resumé til sidste-øjebliks repetition inden din indfødsretsprøve..
🧠 Mindmap
Visuel oversigt over vigtige tidsperioder og begivenheder.
🧠 Mindmap Overview
🃏 Flashcards
Test din hukommelse med spørgsmål-svar-kort.
🃏 Flashcards
Indtast antallet af flashcards, du vil generere:
🧩 Hurtig test
Udfordr dig selv med korte emnebaserede quizzer.
🧩 Hurtig test
Indtast antallet af spørgsmål, du vil have genereret:
📚 Indhold
Udforsk emnet.
📘 Resumé
Kortfattet oversigt til hurtig repetition 🇩🇰.
🧠 Mindmap
Visuel oversigt over vigtige æraer og begivenheder 🇩🇰.
🃏 Flashcards
Test din hukommelse med spørgsmål-svar-kort.
🧩 Hurtig test
Udfordr dig selv med korte emnebaserede quizzer.
📚 Indhold
1️⃣ Danmarks Modernisering og Politiske Udvikling (1864–1914)
## **Overblik**
Mellem **1864 og 1914** gennemgik Danmark en omfattende **modernisering**. Der skete en **industrialisering**, en **økonomisk vækst**, og nye **politiske bevægelser** opstod. Samtidig voksede arbejderbevægelsen, andelsbevægelsen og kvindebevægelsen frem. Denne periode formede **det moderne danske samfund** og indførte **parlamentarisme** og **ligestilling** som centrale værdier.
---
## **1.8.1 Den første industrialisering og arbejderbevægelsen**
### **Baggrund for industrialisering**
- **Industrialiseringen** begyndte i **England i midten af 1700-tallet**.
- Drevet af **dampmaskinen**, **jernbaner** og **kulenergi**.
- I Danmark åbnede **den første jernbane** i **1847** mellem **København og Roskilde**.
- Industrialiseringen tog fart i **anden halvdel af 1800-tallet** og for alvor efter **2. Verdenskrig**.
### **Fremvækst af arbejderklassen**
- Befolkningen flyttede fra **landet til byerne** for at arbejde i **industri og håndværk**.
- En ny **samfundsgruppe – arbejderne** – opstod.
- Arbejderne boede tæt i **små lejligheder** i **etageejendomme** og arbejdede på **fabrikker og værksteder**.
### **Krav om bedre vilkår**
- Arbejderne ønskede:
- **Højere løn**
- **Kortere arbejdstid**
- **Bedre sikkerhed**
### **Arbejderbevægelsens dannelse**
- I **oktober 1871** blev **Den Internationale Arbejderforening for Danmark** dannet – en del af **den internationale socialistiske bevægelse**.
- Den opfordrede til **strejker og demonstrationer** for arbejdernes rettigheder.
### **Konflikter og sammenstød**
- Arbejdsgiverne fastholdt retten til at **lede og fordele arbejdet**.
- Der opstod **strejker** og **sammenstød**:
- Det mest kendte var **Slaget på Fælleden (maj 1872)** – et arbejdermøde i København, der endte i kampe mellem politi, soldater og arbejdere.
### **Socialdemokratiets opståen**
- **Socialdemokratiet** opstod som et **politisk arbejderparti** i **1878**.
- I **1884** kom de **første to socialdemokrater** i Folketinget.
### **Septemberforliget (1899)**
- En **historisk aftale** mellem **arbejdsgivere (DA)** og **arbejdere (FH)**.
- Arbejdsgiverne fik retten til at **lede arbejdet**, og arbejderne fik retten til at **organisere sig**.
- Danner grundlaget for **Den Danske Model**, hvor løn og vilkår aftales gennem **forhandlinger** og **fagforeninger**.
---
## **1.8.2 Andelsbevægelsen**
### **Baggrund**
- I midten af **1800-tallet** eksporterede Danmark store mængder **korn**.
- I **1870’erne** faldt kornpriserne, da **USA og Østeuropa** begyndte at eksportere **billigt korn** til Vesteuropa.
- Danske bønder omlagde derfor til **animalsk produktion** – **kvæg og svin** – for at producere **smør og bacon**.
- Storbritannien blev **det vigtigste eksportmarked** (aftog over halvdelen af eksporten 1890–1914).
### **Andelstanken**
- Kom fra England: **The Co-operative Movement** (1840’erne).
- Danske bønder **slog sig sammen** i **andelsmejerier**, **brugsforeninger** og **andelsslagterier**.
- De delte **overskuddet efter omsætning**, og **alle havde én stemme** – princippet om **“hoveder, ikke høveder”**.
### **Betydning**
- Sikrede høj **kvalitet**, **fælles ansvar** og **demokratisk kontrol**.
- Lagde grundlaget for **moderne dansk landbrug**.
- Demokratiske værdier fra andelstanken blev en **hjørnesten i det danske samfund**.
- Eksempler på moderne andelsvirksomheder: **Coop** og **Arla**.
### **Kooperative virksomheder**
- Arbejderbevægelsen oprettede også **kooperative virksomheder** – fx **bryggerier** – ejet af **arbejdere eller forbrugere**.
- Formålet var **ikke profit**, men **fællesskab og lige vilkår**.
---
## **1.8.3 Parlamentarismens gennembrud**
### **Politisk baggrund**
- Nederlaget i **1864** svækkede det **nationalliberale borgerskab**.
- **Konservative godsejere** fik magten og ændrede **grundloven i 1866**.
- De rigeste mænd og kongen fik stor indflydelse i **Landstinget**, mens **Folketinget** stadig blev valgt af folket.
### **Forfatningskampen (1870–1901)**
- En **langvarig politisk strid** mellem **Højre (godsejerne)** og **Venstre (bønderne)**.
- Højre-regeringer under **J.B.S. Estrup** brugte **provisoriske (midlertidige) finanslove**.
- Folketinget (Venstre) **blokerede regeringens politik**, og lovgivningen **gik i stå**.
### **Systemskiftet (1901)**
- Konflikten blev løst, og **det parlamentariske princip** blev indført:
- En regering må **ikke have flertal imod sig i Folketinget**.
- **Venstre** kom til magten – første **folkestyrede regering**.
- Principet blev **skrevet ind i Grundloven i 1953**.
### **Nye partier**
- **Det Radikale Venstre (1905)** – dannet af udbrydere fra Venstre (husmænd og akademikere).
- **Det Konservative Folkeparti (1915–16)** – tidligere **Højre**, nu mere bredt parti, accepterede parlamentarismen.
### **Politiske skillelinjer**
- **Socialdemokratiet**: Økonomisk **omfordeling** og social retfærdighed.
- **Venstre & Konservative**: Økonomisk **frihed og lave skatter**.
- **Radikale Venstre**: Midterposition, men samarbejdede mest med Socialdemokratiet.
---
## **1.8.4 Kvindebevægelsen**
### **Begyndelsen på ligestillingskampen**
- **Dansk Kvindesamfund** stiftet i **1871** – startskuddet til **kvinders rettighedskamp**.
- Centrale resultater:
- **1875**: Kvinder fik adgang til **studentereksamen** og **universitetet**.
- **1880**: Gifte kvinder fik **ret til egen løn**.
- **1903**: Offentlige **gymnasier åbnet for piger**.
- **1921**: Kvinder fik **lige adgang til offentlige stillinger** (dog ikke militær og præster).
### **Nathalie Zahle (1827–1913)**
- En **forkæmper for kvinders uddannelse og selvstændighed**.
- Grundlagde **N. Zahles Skole (1877)** i København.
### **Kvindernes internationale kampdag**
- **1910**: På en **socialistisk kvindekonference i København** besluttedes det at indføre en **international kampdag**.
- **Fra 1921** blev **8. marts** fastlagt som **Kvindernes Internationale Kampdag**.
### **Valgret til kvinder**
- **1903**: Valgret til **menighedsråd**.
- **1908**: Valgret til **sogne- og byråd**.
- **1915 (trådte i kraft 1918)**: **Valgret til Folketinget og Landstinget**.
- Danmark blev dermed et af **de første lande i verden** med **kvindelig valgret**.
### **Udvidet stemmeret**
- Samme grundlovsændring gav **tjenestefolk (uden egen husstand)** stemmeret.
- Valgretten blev udvidet fra **et mindretal til flertallet af befolkningen**.
---
## **Opsummering af nøglepunkter**
- **1864–1914**: Overgang fra **landbrugssamfund til industrisamfund**.
- **1871**: **Arbejderbevægelsen** og **Dansk Kvindesamfund** stiftes.
- **1899**: **Septemberforliget** – grundlaget for **Den Danske Model**.
- **1901**: **Systemskiftet** – **parlamentarismen** indføres.
- **1915**: **Kvinder får valgret**.
- **Andelsbevægelsen** og **kooperationen** styrker **demokrati, fællesskab og økonomisk vækst**.
---
**→ Nøgleord til eksamen:** Industrialisering, Arbejderbevægelsen, Socialdemokratiet, Septemberforliget, Den Danske Model, Andelsbevægelsen, Parlamentarisme, Systemskifte, Kvindebevægelsen, Ligestilling, Grundloven 1915.
📘 Resumé
1️⃣ Danmarks Modernisering og Politiske Udvikling (1864–1914)
# Industrialiseringen og Nye Politiske Bevægelser (1864-1914)
**Slutningen af 1800-tallet + begyndelsen af 1900-tallet**: Omfattende **modernisering** af Danmark. **Industrialisering**, stigende **velstand**, **frie økonomiske reformer**. **Indenrigspolitisk konflikt**: **Højre** (godsejere) vs. **Venstre** (bønder). Nye bevægelser: **arbejderbevægelsen**, **andelsbevægelsen**, **kvindebevægelsen**.
## Tidslinje: Den Første Industrialisering og Arbejderbevægelsen
- **Midten af 1700-tallet**: Industrialisering startede i **England**.
- **Årsager**: **Dampmaskinen**, **første jernbaner** (1800-tallet), **kulreserver**.
- **1847**: Første jernbane i Danmark: **København–Roskilde**.
- **Sidste halvdel 1800-tallet**: Industrialisering slog **igennem**.
- **Efter 2. Verdenskrig**: Danmark blev **industrisamfund** (fra landbrugssamfund).
- **Konsekvens**: **Folk flyttede fra land til by** → ny **arbejderklasse**.
- Arbejdede på **fabrikker/værksteder**.
- Boede i **små lejligheder** i **etageejendomme**.
(Foto: **Arbejde på bryggeri ca. 1900**.)
- **Fælles interesser**: Høj **løn**, rimelige **arbejdstider**, **sikkerhed**.
- **Oktober 1871**: **Den internationale Arbejderforening for Danmark** grundlagt (del af **socialistisk bevægelse**).
- **Metoder**: Aviser, løbesedler → **strejker**, **demonstrationer**.
(Foto: **Politisk møde i arbejderbevægelsen ca. 1870**.)
- **Konflikter**: Arbejdsgivere beholdt **ret til at lede arbejdet** → **strejker + sammenstød**.
- **Maj 1872**: **Slaget på Fælleden** (København) – politi/soldater vs. arbejdere. Ingen dræbt, mange **fængslet**.
- **1878**: **Socialdemokratiet** selvstændigt parti (oprindeligt del af bevægelsen).
- **1884**: Første 2 socialdemokrater i **Folketinget**.
- **1899**: **Septemberforliget** mellem **DA** (arbejdsgivere) og **FH** (fagbevægelse).
- **Arbejdsgivere**: Ret til at **lede og fordele arbejde**.
- **Arbejdere**: Ret til **organisering**, **fagforeninger**, **tillidsmænd**, **forhandle løn/vilkår**, **strejke** efter regler.
- **Grundlag**: **Den Danske Model** – stadig gældende.
## Tidslinje: Andelsbevægelsen
- **Midten 1800-tallet**: Danmark eksporterede **korn**.
- **1870’erne**: **Kornpriser faldt** (dampskibe/jernbaner → billig import fra **USA/Østeuropa**).
- **Omlægning**: Til **animalsk produktion** (kvæg, svin → **smør**, **bacon**).
- **Største eksport**: Smør og bacon.
- **Hovedmarked**: **Storbritannien** (>50% 1890-1914).
- **Andelsbevægelse** (fra England 1840’erne – **The Co-operative Movement**):
- Bønder slog sig sammen: **Mejerier**, **brugsforeninger**, **slagterier**.
- **Samarbejde**: Indkøb, produktion → **deling af overskud** efter **omsætning**.
- **Kvalitet**: Forbedret.
- **Demokrati**: ”**Hoveder, ikke høveder**” – én mand, én stemme (uanset størrelse).
- **Betydning**: Vigtig for **landbrug** og **samfund**. Demokratiske principper → del af **moderne Danmark**.
- **Eksempler i dag**: **Coop**, **Arla** (fjernet fra oprindelig form).
- **Arbejderbevægelse**: **Kooperative virksomheder** (f.eks. bryggerier) – ejet af arbejdere/forbrugere, ingen overskud til ejere. De fleste **udkonkurreret**.
## Tidslinje: Parlamentarismens Gennembrud
- **1864**: Nederlag svækkede **nationalliberale borgerskab** (stod bag grundlov + krig).
- **1866**: **Grundlovsændring** (demokratisk tilbageskridt):
- **Landstinget**: Flertal valgt af **kongen + højindkomst**.
- **Folketinget**: Bredere valgret bevaret.
- **Problem**: Ingen regel ved uenighed mellem kamre.
- **Slut 1800-tallet**: **Forfatningskampen** – **Højre** (godsejere) vs. **Venstre** (bønder).
- **Højre**: Flertal i **Landstinget**.
- **Venstre**: Flertal i **Folketinget**.
- **Højre-regeringer** (Estrup): **Provisoriske finanslove** (trods mindretal i Folketinget).
- **Venstre**: Blokerede politik → **lovgivning i stå**.
- **1901**: **Systemskiftet** – **parlamentarisme** indført.
- **Princip**: **Folketinget** bestemmer **regering**. Regering **må ikke have flertal imod sig**.
- **Vendepunkt** for demokrati (indskrevet i grundlov **1953**).
- **1901**: **Venstre** overtog regeringsmagt første gang.
- **Nye partier**:
- **1905**: **Det Radikale Venstre** (udbrydere fra Venstre – akademikere, husmænd).
- **1915-16**: **Højre** → **Det Konservative Folkeparti** (bredere vælgere, anerkendte parlamentarisme + lige valgret).
- **Skillelinjer**:
- **Socialdemokratiet**: **Omfordeling** (rig → fattig).
- **Venstre + Konservative**: **Lave skatter**, **økonomisk frihed**.
- **Radikale Venstre**: Midten – mest samarbejde med Socialdemokratiet.
## Tidslinje: Kvindebevægelsen
- **1871**: **Dansk Kvindesamfund** stiftet – ældste kvindeorganisation.
- **Fremskridt frem til 1920’erne**:
- **1875**: Kvinder fik **studentereksamen** + adgang til **universitet** (private pigeskoler til 1903).
- **1880**: Gifte kvinder fik ret til **egen løn**.
- **Nathalie Zahle** (1827-1913): Grundlagde **N. Zahles Skole** (1877) – forkæmper for uddannelse.
(Foto: **Nathalie Zahle**. Det Kongelige Bibliotek.)
- **1921**: Lige adgang til **offentlige stillinger** (undtagen forsvar + præster).
- **1910**: **International kvindekonference** i **Folkets Hus** (København) → **kvindernes kampdag**.
- **Fra 1921**: Fast dato **8. marts**.
- **Valgret**:
- **1903**: Til **menighedsråd**.
- **1908**: Til **sogne- og byråd**.
- **1915** (ikraft 1918): **Grundlovsændring** → valgret til **Folketinget + Landstinget**.
- **Samme ændring**: **Tjenestefolk** fik valgret.
- **Resultat**: Valgret fra **mindretal** til **flertal** af befolkningen.
- **Danmark**: Blandt **første lande** med kvinders parlamentariske valgret.
## Oversigt: Vigtige Begivenheder og Bevægelser
| År | Begivenhed / Bevægelse | Betydning |
|----|------------------------|-----------|
| **1847** | Første jernbane (Kbh–Roskilde) | Start på infrastruktur |
| **1871** | Dansk Kvindesamfund + Arbejderforening | Kvinde- og arbejderbevægelse starter |
| **1872** | Slaget på Fælleden | Konflikt mellem arbejdere og myndigheder |
| **1878** | Socialdemokratiet selvstændigt | Politisk arbejderparti |
| **1899** | Septemberforliget | Grundlag for **Den Danske Model** |
| **1901** | Systemskiftet | **Parlamentarisme** indført |
| **1905** | Det Radikale Venstre | Nyt midterparti |
| **1915** | Kvinder + tjenestefolk valgret | Demokrati udvidet |
| **8. marts** | Kvindernes kampdag | International markering |